Menu

Wiris - Ligningsløsning

I denne video viser jeg tre tilgange til at løse en simpel ligning i Wiris.


Metode 1
Ligningen tastes blot ind i Wiris, og programmet kommer herefter med løsningen. Denne metode indebærer en vis risiko for, at der blot sker en "black box" læring, hvor eleven ikke forstår, hvordan løsningen findes.


Metode 2
x defineres, og efterfølgende indtastes ligningen i Wiris. Programmet angiver herefter, hvorvidt løsningen er sand eller ej. Denne metode kræver, at eleven skal tænke over, i hvilket interval løsningen på ligningen kan findes.


Metode 3
x defineres, og herefter indtastes hver side af ligningen på hver sin linie. Herefter kan eleven forsøge sig frem med forskellige værdier af x, indtil begge linier giver det samme svar. Denne metode giver samme muligheder som metode 2, herudover kan eleven hjælpes til at vurdere, hvorvidt x-værdien skal sænkes eller hæves for at nå frem til det rigtige svar.